Show menuHide menu
Henrikleth.com

Træningsrejser med Henrik Leth

Drømmer du om at kombinere sol, natur, sund mad med en masse fantastiske træningsoplevelser, så skal du med på vores næste træningsrejse. Siden 2010 har Henrik taget sine træningsoplevelser, events og foredrag med ud til Europas bedste sportshoteller og har afviklet flere end 50 aktive rejser i og uden for Europa - herunder Playitas.

Nu kaster vi alle vores erfaringer og populære events ind på 3 nye fede hoteller og håber, du og familien vil med - Tag med til Hurghada iuge 8 i 2023💪🏼🥊🚀⚽️

Fra vores træningsrejser

Fantastiske rejser med
træning, sol og fællesskab

Henrik ønsker med sine træningsrejser og events i Danmark at skabe ultimative træningsoplevelser i fællesskab med jer. Vi booster træningsglæde, livsglæde og sundhed gennem unikke træningsoplevelser og helst på verdens bedste lokationer.

Med 25 års undervisningserfaring, coaching og træning af virksomheder, elitesportsfolk og Hr. og Fru Danmark, sikrer vi, at alle får succes. Du træner i dit eget tempo og vælger de hold, der passer til dig.

I fællesskab med alle jer krydrer vi livet med sunde, motiverende motionsoplevelser, inspiration, kreativitet, musik og ofte ude i den fantastiske natur.

Vores rejser har præsenteret Triathlon (Jernmandsugerne i 2013, 2014, 2015), motionsboksning (Rocky Balboa Weeks), masser af aktive familierejser og hardcore poweruger for de hårdeste træningsfreaks helt frem til februar 2020, hvor Covid-19 satte en midlertidig stopper for flere rejser.

Book os

Hold øje med vores kalender her på siden og følg os gerne på Facebook for nyheder, rejser, events m.m. Kan du ikke vente til vi selv arrangerer noget, så book os til jeres næste arrangement. Vi går gerne helt tæt på processen og sparrer med jer om form, mål og indhold.


Henrik anbefaler

Henrik har samarbejdet med Apollo siden 2010 og kender en lang række sportshoteller, hvor I kan krydre ferien med nogle gode træningspas og naturoplevelser i særklasse.

Gennem årene har Henrik bidraget til at udvikle Apollo Sports 10 aktive hoteller og har undervist på bl.a. disse hoteller. De har alle faste træningshold, fitnesscenter, cykling, spinning og tilbyder unikke muligheder for en aktiv ferie. Tag gerne fat i Henrik for at blive inspireret.

Playitas - Fuerteventura - Europas bedste sportshotel

Aqua Vista - Egypten - Perfekt til dykning

Cavo Spada Deluxe - Kreta - Samaria Kløften

Levante Beach Resort - Rhodos - Super vandsportsfaciliteter

Mythos Beach Resort - Rhodos - Børnenes/familiernes paradis

La Parad - Fuerteventura - Perfekt til surfing, yoga og vandring

Hilton Ras Al Khainah Resort & Spa - De Forenede Emirater - Dubai


Boksetræning med Henrik Leth - det ultimative firmaevent

Træning er en gave til krop, sind og sjæl og bygger bro til gode venskaber. Har du ikke mulighed for at træne med Henrik på din næste ferie, så book et event i Danmark. Vi har specialiseret os i at lave fantastiske sundhedsdage og events for alle typer virksomheder.

Når vi arbejder aktivt sammen om motiverende udfordringer med vores kolleger, knytter vi bånd og styrker relationerne.

Vi designer firmaevents og supplerende indlæg til konferencer, møder og seminarer i Danmark, hvor vores aktive events og bevægende konferenceelementer løfter energi, teamspirit og læringsudbytte til højeste niveau. Vores konferenceevents sikrer glæde og en ”hænderne over hovedet-dag”. Se mere under aktive konferencer.

Er du vores nye partner?

Vi er meget åbne for at indgå nye partnerskaber med dygtige instruktører, konsulenter eller andre ildsjæle, der har noget særligt at tilbyde verden, og som ønsker at bidrage til vores fortsatte virke med at gøre arbejde og livet til noget ekstraordinært. Vi laver events og oplevelser i Danmark og søger dygtige folk at samarbejde med. Ring endelig til os :)

Det siger vores kunder

Guest Classes v. Henrik Leth på Playitas:

Som familie holdte vi for andet år i træk sommerferie på sportsstedet Playitas, Fuerte Ventura, idet vi, voksne som børn, nyder en aktiv ferie.


Som aktive sportsudøvere har vi savnet et mere varierende programudbud af holdaktiviteter, da det fortrinsvist er yoga, dance-classes samt spinning, som bliver udbudt.


Derfor så vi med stor forventning frem til at deltage på Henrik Leths Guest Classes med fokus på fitness-/ og kickboxing samt crossfit, i håbet om nogle timer med hård styrketræning og hvor pulsen kom helt i top.


Henriks timer levede til fulde og op til vores forventning og mere til - og det uanset om du er øvet eller nybegynder. Henrik formår på fornemmeste vis med sin meget coachende og utrolig nærværende stil som instruktør, at henvende sig til hver enkelt deltager på holdet mhp. for at få nedbrudt eventuelle barrierer samt for at få det optimale ud af træningen, uanset niveau og evner.


Til Henriks timer træner du typisk i mindre hold, hvor hver enkelt deltager er ansvarlig for, ud over et eget optimalt træningsforløb, at motivere ens holdkammerater til lige at yde lidt mere. En super træningsform for alle og som giver en super gejst og træningsglæde for holdet som helhed.


Henriks timer og Henrik som instruktør er noget ud over det sædvanlige - en hænderne over hovedet oplevelse - som der forhåbentlig kun kommer mange flere af på Playitas. Det er der behov for.

Heidi Lindeholm Fogtmann, Business Partner
BRODAL Search & Selection ApS

Kære Henrik Leth,

Vi var afsted 2 voksne og vores dreng Johan på 9 år. Det var første gang i Tyrkiet og bestemt ikke sidste gang - fantastisk vejr, varmt og klart havvand, super service og god mad. Vi søger som regel efter ferier hvor vi kan være fysisk aktive og gerne noget for hele familien.


Det var derfor en glædelig overraskelse for os, da vi fandt ud af at du også skulle være på Kaya Side med dine træningsprogrammer! Det gjorde helt klart en forskel for vores ferieoplevelse.


Jeg var selv med til alle dine træningspas og vores dreng var med ca. halvdelen af dem også.


Du formår at lave et program som er fyldt af energi, sjove lege, alle bliver udfordret og får sved på panden både børn og voksne! Det er fedt at kunne være aktiv sammen med familien på den måde! Der er ingen tvivl om at vi næste gang når vi kigger efter feriemål vil holde øje med om du er med!


Tak for en god ferieoplevelse - håber vi ses en anden gang!

Trine, Johan og Henrik,

Kære Henrik og Apollo,

Vi er netop kommet hjem fra Kaya Side og vil gerne benytte lejlighede til at takke jer for en af de bedste ferier i mange år.

Der er mange faktorer som har spillet ind, blandt andet var hotellet nok det bedste Apollo hotel vi har prøvet. Maden, betjeningen, poolen og stranden var bare lige det bedre end f.eks. Playitas og Levante.

Det måske nok største plus er dog nok at vi igen fik mulighed for at træne med Henrik Leth.

Vi har gennem de sidste 15-20 år søgt efter ferie med lignende sportslige indhold. De første mange år gik til Club LaSanata, og efter vi fik børn faldt valget på jeres hoteller.

Den netop overståede ferie var som sagt den bedste af dem alle og faktisk så god at vi inden afrejsen fra Kaya Side forsøgte at booke næste ferie hos jer ud fra hvor Henrik Leth var arrangeret som træner.

Med dette håber vi at I vil fortsætte samarbejdet lang tid fremover og at Apollo måske endda udvider med yderligere dedikerede trænere.

Johan Doré,

Fitnessrejser på Playitas - ROCKY BALBOA WEEK:

Til Apollo


Det er nu et par uger siden jeg kom hjem fra Rocky Balboa Week på Playitas. Denne ferie er blandt de absolut bedste jeg har været på. Måske endda lidt bedre end samme ferie sidste år, som nok ellers var den bedste til dato.


Alt sammen på grund af Henrik Leth's top professionelle indstilling til tingene og hyggelige væsen. I samme omgang skal René, Nanna og Tina, som var med som hjælpe instruktører også have ros....


Henriks store viden om sportscoaching og om praktisk afvikling af forskellige typer træningsevents er simpelt hen helt i top. Og måden som han kan ryste alle deltagerne sammen på, og få det hele til at fungere som et stort team, er helt unik. Endda selv om deltagerne havde forskellige sportslige forudsætninger. Og oven i alt dette, kan han altid finde på nye idéer, så hans events ikke bare ender som gentagelser af sig selv.

Faktisk har jeg slet ikke noget at sætte en finger på, og som ville kunne gøres bedre en anden gang, men dette tænkte jeg også sidste år, og blev alligevel endnu mere positivt overrasket i år.

Også ros til Apollo for at vælge de rigtige folk (Henrik) som samarbejdspartner for en rejse af denne type!

Jesper Juul Pedersen,