Kickstart arbejdsglæde og fællesskab hele året rundt. Book et motiverende teamevent med Henrik Leth og få inspiration til arbejdsglæde gennem øvelser, der sikrer grin, glade kroppe og sejr til alle.
Henrik viser vejen til en glad kontorkrop, vinderkultur og handlekraft gennem funktionel træning, korte oplæg og teamwork.
Hele oplevelsen er pakket ind i Henriks firmaboxing-koncept krydret med sportspsykologiske strategier, vi kan bruge i hverdagen.
Henrik har med sine 20 års arbejde med coaching, udvikling og personlig træning tilegnet sig viden om, hvad der skaber forskellen mellem udbrændthed og bæredygtig motivation. I kan se frem til en sjov og inspirerende dag sammen.
Dagen indeholder ikke rocket science eller røgelsespinde - bare underholdende aktiviteter, samvær og relevante indsigter 🥊🏆👏
Del 1: Teamboosterevent 60 min:
Intro til sjov motionsboksetræning med fokus på vinderkultur og fællesskab, hvor alle kan være med.
Lær at træne som en ”champ”. Vi har store professionelle stående boksesække og alt det rigtige udstyr. Dagen indeholder ingen kamp, men masser af sjove makkerøvelser.
Vi skal ikke være ens. Oplev kraften ved at gøre det, vi er bedst til.
Mental sundhed - restitution som løftestang til handlekraft.
Teamwork - sammen kan vi mere, når vi sætter styrkerne i spil.
Eventet er naturligvis udviklet så alle får succes.
Del 2: Teamwork eller Balance som løftestang 45 min:
Brug dagen til at skærpe jeres fokus. I kan gå to veje:
1: Teambuilding: Vi kan fortsætte med teambuilding hvor fokus er på teamwork og fællesskab eller I kan vælge workshoppen, som er en mere personlig oplevelse.
2: workshop: Henrik præsenterer værktøjer og udvalgte cases fra sit arbejde gennem 20 år med motivation og udvikling af ledere, sportsfolk og Hr. og Fru Danmark. Deltagerne guides gennem 2 fokusskabende øvelser med udgangspunkt i eget liv.
Fokus skaber resultater - intro til FLOW-diagram med individuelle øvelser
Overskud kan vi skabe over tid
Arbejdsglæde gennem brug af styrker og prioriteringer
Hvordan vi kan løfte os selv ved at justere det vigtigste først?
Bliv din egen træner - udvikling af 4 ugers energiboost-program.
Del 3: Meditation og Yoga 30-60 min:
I kan vælge at afslutte og belønne krop og sind med 1/2-1 times meditation, yoga og undervisning i mental sundhed - leveret af Mikael Kjærsgaard Møller. Mikael vil efter sit oplæg om meditation guide jer gennem elementer af yoga, stræk, åndedrætsøvlser og meditation. Det er alle øvelser, der kan anvendes som stressreducerende og energiopbyggende værktøjer i hverdagen.
Mikael er blandt landets bedste undervisere i yoga og meditation, han har boet og studeret yoga i Indien i mange år og har sit eget yogastudie på Frederiksberg.
Mental sundhed er afgørende for at kunne leve et godt liv og for, at vi kan holde i længden. Det er et scoop for os alle, at Mikael har sagt ja til at være med på Teambooster eventet. Her får I en oplevelse i verdensklasse med hjem.
Nye boksehandsker med hjem:
Alle deltagere kan få et sæt af vores helt nye boksehandsker med hjem efter arrangementet til 100 kr. pr sæt. Eventet leveres direkte til jeres arbejdsplads, og den aktive del kan afholdes udendørs med musik og udstyr fra vores fitnessbil.
Antal deltagere: Eventet er målrettet teams og afdelinger på op til 30 deltagere. Vi har gennem årene haft op til 150 deltagere med på eventet, men i denne tid, fokuserer vi på teams og afdelinger på max 30 deltagere. Se priser for større grupper herunder.
Tiden: Eventet kan tilpasses jeres program. I vælger, om I ønsker oplevelsen værende et 1, 2 eller 3 timers event. Sammen finder vi den rigtige balance i valg af indhold, intensitet, location og øvelser.
Priser ved teams op til 20 personer:
Del 1 - Event: 8.500 kr.
Del 2 - Workshop: 5.000 kr.
Del 3 - Meditation og yoga: 6.000 kr. Såfremt vejret er dårligt,
skal vi bruge et lokale med ro og god plads.
Samlet pris ved valg af alle 3 oplevelser: 15.500 kr.
Prisen indeholder undervisning af Henrik & Mikael, planlægning, koordinering, kørsel, opstilling af udstyr og fitnessbil. Alle priser er eks. moms.
*Kørsel uden for København + 25 km. tillægges 2000 kr. Kørsel til Fyn + 3000 kr. Kørsel til Jylland + 5000 kr.