JERNMANDSUGEN Uge 4 på Playitas

Søndag den 24. januar 2016 til Søndag den 31. januar 2016

2jern15

Lav en Jernmand på 6 dage på fantastiske Fuerteventura.

Uanset om du allerede har gennemført din første IRONMAN og er på vej til næste niveau eller om du er på vej mod din første halve eller hele jernmand - Så er vores 2 JERNMANDSUGER i 2016 et godt bud på din næste træningsrejse.

Uge 4 og uge 20

Med 2 fantastiske TRI rejser i bagagen fra 2014 og 2015, er vi klar med de næste 2 JERNMANDSUGER, som vi afvikler i 2016.

JERNMANDSUGEN er ugen, hvor du får de bedste oplevelser, masser af inspiration, viden og værktøjer, og et netværk af top-passionerede tri-entusiaster, du kan træne videre med hjemme i Danmark.

1jern15

Tilmeldingen er åbnet:

Der er åbnet for tilmeldingen til begge uger og især på afgangen i uge 4, melder Apollo, at der er rift om pladserne. Så tag en beslutning, så hurtigt du kan, hvis du vil med.


Find priser til venstre på siden, men ring meget gerne til Henrik Leth, hvis du har spørgsmål. T. 27 28 41 22.

JERNMANDSUGEN får en storebror!

I 2016 udvider vi med en ekstra LEVEL - JERNMANDSUGEN ADVANCED - hvor rutinerede triatleter kan blive ekstra udfordret og inspireret.

Vi har 2 uger i 2016. Først i uge 4 og dernæst i uge 20. Ugerne har samme program og fungerer som delmål, motivationsfaktor og inspiration til jeres træning henover vinteren.

Henrik Hyldelund er med som arrangør og underviser

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi laver ugerne i samarbejde med Henrik Hyldelund - vinder af IRONMAN CPH 2014 og nr. 2 ved IRONMAN CPH 2015.

Henrik Hyldelund vil undervise på begge uger og vi glæder os enormt til at give JERNMANDSUGEN et ekstra niveau.

JERNMANDSUGEN ADVANCED kræver lidt ekstra

For at kunne deltage på ADVANCED programmet, skal du min. have gennemført en Ironman, samt være i form til at kunne gennemføre en halv på under 6 timer på rejsetidspunktet. Se flere info i kalenderen.

Book uge 20 allerede nu

Rejsen i uge 20 kan nu bookes - skriv en mail til henrikleth@henrikleth.com - så reserverer vi en plads.

Turen i 2015 blev udsolgt, så meld dig til, så snart du er klar.

Generelt om ugerne 4 & 20

4 erfarne instruktører inspirerer dig gennem 6 sublime træningsdage, der er bygget op omkring den fulde jernmandsdistance og lidt til.

Henrik Hyldelund vil primært stå for træningen af ADVANCED holdet - men der vil også være fællestræninger, hvor BASIC holdet træner sammen og på ligefod med ADVANCED holdet.

  • Bliv endnu dygtigere til TRI
  • Bliv endnu klogere på dig selv
  • Spis pandekager med nutella til morgenmad
  • Få viden, erfaringer og unikke træningsoplevelser i en helt fantastisk natur og træningsklima

Vi har snuppet de bedste cykelruter på Fuerteventura, plukket de bedste af vores træningspas og serverer erfaringer og relevant viden for hele for holdet over 6 dage.

Ugerne er bygget op, så de udfordrer og inspirerer både begyndere og erfarne. Vi har fokus på, at I har forskelligt udgangspunkt og vi lover, at I får præcis så meget sved på panden som I ønsker.

Suverænt sammenhold på holdet i 2015

Du kan forvente et sammenhold udover det sædvanlige. Vores 35 deltagere fra 2015 trænede videre sammen helt frem til IRONMAN CPH som var målet for mange. Det synes vi siger lidt om turen og det er vi rigtig glade for!

Referencer

Vi har proppet ugen med de bedste oplevelser!

Tjek programmet fra 2014, tilmeld dig Henrikleth.com Nyhedsbrev.

Hop ind på Begivenheden JERNMANDSUGEN 2016 på facebook, og få info fællestræninger og TRI-relaterede events.

ChallengeTri-Fuerteventura-32

Mange niveauer

Vi har fokus på at alle gennemfører på egne præmisser og præcis i det tempo I ønsker. På cykelturene laver vi grupper efter behov.

Din alder og erfaring betyder ingenting. Din fysik og dit træningsmæssige niveau skal dog være rimelig godt på plads - ring til Henrik, og hør hvad det kræver. T 27 28 41 22.

Alt spiller på Playitas!

Resortet, faciliteter, klima, halvpensionen og cykelruternes kvalitet er enhver triatlets drøm, og er derfor også stedet, hvor den absolutte elite træner.

Udover de daglige træningspas, vil vi krydre ugen med små inspirerende workshops, foredrag og relevante inputs tilpasset gruppen.

Ugen bliver et unikt mix af:

  • 6 Unikke træningsdage - Jernmandsprogrammet med ekstra til deltagerne på ADVANCED holdet

  • Relevante workshops med fokus på løb, cykling og svøm

  • Teknisk træning - svøm, havsvøm, cykling i bjerge og løb

  • Undervisning i "Det effektive skift"

  • Undervisning i "Energiindtag"

  • Workshop "Sådan bygger du dine egne træningsprogrammer"

  • Coretræning

  • 2 motiverende foredrag og sidst men ikke mindst -

  • Tid til ferie, restitution, sol og sommer.

jm fyrtårn

FOTO: Henrik Leth, fyrtårnsløbet - 13 km. Jernmandsugen 2014

Vi sikrer at ambitioner, mål og niveau spiller hensigtsmæssigt sammen og at både nybegyndere og øvede triatleter får en suveræn uge.

Målet er at I gennemfører JERNMANDSUGEN individuelt eller sammen.

Ugens første 4 dage er træningsdage - de sidste 2 bliver afviklet som stævner, hvor alt det lærte nu skal testes af.

Begge races kan køres enten på tid eller med målet om blot at gennemføre og nyde udsigten.

Instruktørerne deler ud af viden, erfaringer og gør rejsen til en sikker, sjov og unik oplevelse for alle.

Personlig coach og skræddersyet træningsprogram?

Som led i Jernmandsugen tilbyder Henrik Leth et personligt samarbejde omkring udvikling af personlige træningsprogrammer, sparring, coaching omkring udviklingen af den direkte og mest motiverende vej til startstregen.

Lyder det interessant så kig forbi Henrikleth/Ironman og lad dig inspirere. Læs feks. om Henriks rejse mod hans første jernmænd i 2010 og den næste i 2011.

Fællestræninger i Kbh 2016

Når du tilmelder dig turen kan du deltage på en række events og træningsture i København i perioden op til afrejse.

Alle aktiviteter bliver lagt op på kalenderen her på Henrikleth.com med start efter infomødet.

Find JERNMANDSUGEN 2016 på Facebook

Vi bruger begivenheden på Facebook som platform til at orientere og kommunikere med jer frem til afrejse. Hop ind her og tilmeld dig hvis du er interesseret i turen.

Nybegyndere og upcomming superstjerner

Henrikleth.com har udviklet og afholdt 20 eventuger på Playitas siden 2010 og har nu med JERNMANDSUGEN valgt at tilbyde træningsuger i særklasse til triatleter.

Det klare mål er at lave en inspirerende og social TRI-UGE til de danske triatleter - hvor både erfarne, nybegyndere og upcomming superstjerner træner side om side.

Tilmelding og betaling

Af hensyn til cykelleje, køb af medaljer og den øvrige planlægning må du meget gerne tilmelde dig hurtigst muligt.

1: Tag kontakt til Henrik Leth

Mail: henrikleth@henrikleth.com - T. 27 28 41 22 - Fortæl hvor mange I ønsker at deltage.

2: Skriv en mail til Christian fra Apollo

Mail: grupperejser@apollorejser.dk

Christian Nørregaard

Gruppeafdelingen / Groups

Phone +45 70214455 · Direct +45 35201372

 

De vil guide jer igennem og svare på alle de spørgsmål til rejsen vedr. priser, betaling, fly, hotel, halvpension.

Henvis til aftalen omkring Jernmandsugen med Henrikleth.com

Bemærk at vi har fået forhandlet en fast pris hos Apollo for op til 15 deltagere gældende helt frem til afrejse, såfremt der er pladser - Pladser sælges derefter til dagspris, så længe Apollo har plads på flyet!

Vent ikke for længe.

Medbringer du egen cykel?

Husk at få lavet klar aftale med SAS vedr. aftale om medbragt cykel.

Medbringer du egen cykel kan du tilmelde dig helt frem til 1. maj 2016 - giv os dog besked med det samme om, at du vil deltage.

Vi skal flyve med SAS og SAS handler alt med cykel-booking (dvs. hvis du vil medbringe egen cykel, skal du booke og betale direkte til SAS under dette link:

http://www.sas.dk/Charter/Seating/

Vi glæder os til at træne med jer!

__________________________________________________

Ultimative mål motiverer - og JERNMANDSUGEN er målet for for hele familien!

Ugens aktiviteter, niveau, ruter og indhold er udviklet, så alle uanset ambitionsniveau kan få de udfordringer de ønsker.

Både jer der er rutinerede og de af jer der er lidt mere grønne inde for TRI-verdenen vil kunne deltage, gennemføre og sejre.

"Vi har et mål om at skabe en uge med fællesskab og træningsoplevelser for hele familien - hvor alle bliver udfordret på eget niveau, og hvor alle får nogle unikke træningsoplevelser med hjem".

Baggrund og hensigt:

Når een i familien kører IRONMAN eller lign. stiller det store krav til de pårørende. De står af og til lidt i skyggen af dette fantastiske mål og bliver ofte blot til tålmodige tilskuere, der kan have svært ved at dele begejstringen, hver dag, helt frem til målstregen.

Sådan behøves det ikke at være, og nu giver vi resten af familien et mål med træningen og et fælles mål, der både er realistisk, men alligevel hardcore nok til at det både kan udfordre, skabe sammenhold og motivere jer hele foråret.

JERNMANDSUGEN der vil være en årligt tilbagevendende begivenhed kan være familiens fælles mål og den oplevelse der skal til for at I får trænet igennem de mørke måneder.

I træner hele foråret og træningsforløbene rundes af med en suveræn uge på sportsresortet Playitas, hvor deltagerne møder 6 dages skræddersyet eventprogram, der ligeledes kan fungere som finpudsning af formen inden Øresund Triatlon, KMD Ironman CPH mv.

Ugen udfordrer på alle niveauer og du kan selv vælge om du vil gennemføre hele programmet eller blot enkelte dele. Du kan ligeledes vælge om du kaster dig ud i en, to eller alle tre discipliner.

Læs mere her - om Henriks personlige oplevelse med at forene familieliv, karriere og jernmandstræning.

JERNMANDSUGEN BASIC:

Totaldistancer:

Svøm: 4150 m.

Cykling: 204 km. blandet landevej og "bjerge"

Løb: 42,5 km. Blandet landevej, "bjerge" og trailløb

JERNMANDSUGEN ADVANCED:

Jernmandsugens distancer plus ekstra svøm og cykling.

_________________________________________________________

Eget udstyr:

Ønsker du at medbringe din egen cykel, skal du hurtigst muligt kontakte Apollo for aftale om dette. Prisen er ca. 1000 kr. inkl. transfer til- og fra lufthavn.

Bemærk at den enkelte flytype og afgang afgør hvor mange cykler der er plads til. Apollo fortæller at det er sket, at deltagere - ved for sen tilmelding - ikke få lov til at medtage egen cykel.

Cykelsko:

Medbring egne cykelsko. Nye kan købes i sportsbooking.

Info om cylelleje: Cykellejen inkluderer hjelm. Cyklerne kan virkelig anbefales, de er af høj standart og nærmest nye.

Playitas - fantastisk for for triatleter

Som de fleste ved har vores egen Rasmus Henning boet og trænet i en årrække på Playitas. Både trænings- og vejrforhold er noget af det bedste vi kan finde. Falder valget på Playitas bliver det ikke bedre.

Ansvar og sikkerhed

Turen gennemføres på eget ansvar og hverken Henrikleth.com, Apollo eller Playitas kan drages til ansvar for skader eller ulykker af nogen art.

Målet er mindst 20 betalende deltagere af hensyn til økonomi. Når vi ikke 20 deltagere kan rejsen stadig gennemføres, men vi kan se os nødsaget til at lade en instruktør blive hjemme.

Flere informationer, eventprogram, priser og reservation af pladser og tilmelding - Kontakt Henrik Leth - 27 28 41 22

Henrikleth.com | Livjægergade 44 | 2100 Kbh Ø | T: 27 28 41 22 | Email: henrikleth@henrikleth.com | CVR 30255712