Ironman

Her kan du booke mig som din personlige coach frem mod din første Ironman. Siden her fungerer endvidere som min personlige fortælling om vejen til min første Ironman, den anden og årene efter.

Ironman 2018

Er det målet at lave en større fysisk præstation, din første 10 km. dit første maraton eller Ironman, og har du brug for en personlig coach, der kan sikre dig en motiverende, professionel og tidseffektiv proces?

Så hold dig ikke tilbage og ring mig op for en uforpligtende snak om dit projekt. Jeg har hjulpet 14 helt almindelige mennesker frem til målstregen, og engagerer mig kun i få men seriøse projekter.

Jeg tager 4 kunder ind i år. Er du en af dem?

--------------------------------------------------------

Mit hold er desværre fuldt booket i 2018 - kontakt mig gerne, hvis du har ønske om et Ironman-projekt i 2019

----------------------------------------------------------

Tel. 27 28 41 22 eller skriv en mail henrikleth@henrikleth.com

Jeg kan hjælpe dig med en god proces, hvor du kan mærke, at du gør det rigtige og oplever de ønskede resultater - samtidig med at du har opmærksomhed på alt det, der ikke relaterer sig til træning.

Referencer

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en snak om dit projekt. Indtil da - god læselyst.

Sådan arbejder vi

Dette er et træningsprogram, som det kan se ud efter knap to timers Interview. Programmet er fra sidste sæson, hvor en sej kvinde på 27 år, er på vej mod den første IRONMAN juni 2015. (Hun gennemførte :-))

Programmet du får er tilpasset ambitionsniveau, fysiske udgangspunkt og flettet 100 % ind omkring arbejdsliv, familieliv og rejser.

Programmet har fokus på zonen for nærmeste udvikling, variation, restitution, udvikling, vægttab før lange løb, hendes personlige veje til motivation, skadesforebyggelse og flere andre detaljer.

En plan, der holder, er vejen til motivation

En gennemtænkt plan der holder - som er individuelt tilpasset - er afgørende for motivation og dermed chancen for succes.

Hver session starter med evaluering af sidste måneds træningsoplevelser, hvad virker - hvad var svært. Jeg tager udgangspunkt i mit eget redskab TRI-HJULET som afdækker følelsen af parathed og tilfredshed på 12 afgørende faktorer inden for træning på Jernmandsniveau.

Her inddeler jeg en cirkel og skriver overskrifter inden for alle relevante områder og triatleten giver efterfølgende karakterer. Derefter gennemgår vi de 12 områder og afgør så, hvad der skal have fokus, tid og træning.

Leths Træningsprogram

Dit udbytte og indhold i samarbejdet:

Sammen finder vi de optimale strategier, der passer til dig. En proces der passer til dit arbejdsliv, dit temperemant, dine ambitoner og fysik.

  • progressiv, skræddersyet programlægning af alt træning 1 gang pr. måned - vi mødes på mit kontor på Østerbro
  • du sikres en proces der får dig den direkte vej til startstregen
  • afklarende og inspirerende samtaler pr. tlf når du har behov
  • undervisning i træningsfysiologi og træningsmetoder
  • kostvejlening ud fra dit specifikke behov
  • vejledning i energiindtag før, under og efter træning
  • skadeforebyggelse - hvordan holder du hele vejen uden skader
  • vejledning af køb af udstyr
  • akut hjælp og vejledning ved skader og andre udfordringer - bare ring!
  • en motiverende og engageret sparringspartner, der går hele vejen med dig

Pris: 1650 kr. pr. måned* - Start når du vil.

Beløbet indeholder en måndentlig coaching/programlægningssession af 90 minutter og en hotline aftale, hvor du kan ringe, når du vil.

Ønsker du ikke hotline - kan du spare 300 kr.

Tilkøb:

Svømmekursus: 10 gange a 45 min. 7.500 kr.

Personlig træning: 10 gange a 60 min. 7.500 kr. (normalpris 8.500 kr.)

Vi mødes på mit kontor på Østerbro i Kbh og laver en plan over de kommende 4 uger.

Ved samarbejdet får du 30 % på personlig coaching. Dvs 550 kr. pr. session.

* Du binder dig for min. 3 måneder pr. gang, da jeg prioriterer få men seriøse opgaver frem for mange og overfladiske.

Jeg siger nej til andre forløb og bruger tid mellem vores møder til at udtænke nye strategier for netop dig.

Ring mig meget gerne op for flere informationer.

Mange hilsner

Henrik Leth

Leth foredrag

Bag om Henrik Leth

Har du en gang lavet en IRONMAN vil du altid være præget at den lærdom du fik gennem processen. Det er en fantastisk rejse og den strukturerede træning og de sunde valg i hverdagen, får dit liv op på et højere plan.

Efter jeg har gennemført 2 fulde ironmandistancer - Ironman Copenhagen i 2010 og 2011, og har afholdt mere end 30 træingsrejser, har træningsmængden været justeret lidt ned til fordel for familie og karriere.

Med 2 virksomheder og stor familie med 4 skønne børn - handler det om at kunne værdiafklare og prioritere, hvis livet skal blive ved med at være skønt.

Efter 2011 fokuserede jeg på at give mit arbejdsliv en skalle. Jeg slap sidste del af mit lærerjob i 2012 og arbejdede nu 100 % som selvstændig.

Lærerkurser, træningsrejser, foredrag, teambuilding og personlig coaching. Jeg havde mange bolde i luften og var TOP motiveret efter endelig at have taget beslutningen. Det er jeg stadig og nu er der for alvor kommet gang i den.

Hvordan startede min karriere for alvor?

Da jeg tog beslutningen om at gå efter Jernmanden i 2009. Da jeg kom i topform og fik opbygget mod til at droppe det faste arbejde. Da jeg mødte Eva og da jeg fokuserede 100 % på at få det hele til at løbe rundt.

Selvstændig - fedt men nervepirrende. Et liv med mange bolde i luften, men med frihed til selv at vælge.

Det kan være en nevepirrende livsstil, der stiller store krav til min performance. Jeg bliver nød til at være både mentalt og fysisk på toppen for at kunne klare nedturene, fiaskoer og afslag.

Når mange bolde er i luften, og du som selvstændig både skal være proaktiv, udviklende, afviklende, så er restitution og din form ALT afgørende.

Det lærte jeg mod min første IRONMAN og det har hjulpet mig lige siden.

2013 - En skøn søn kom til verden. Nu far til 3.

Oven i det vokende arbejdspres, fik jeg en skøn dreng i 2013 med verdens skønneste kvinde, Eva, der samme år blev min kone.

Fra 2014 tog jeg mig igen tid til at strukturere egen træning og kom i god form. Mit arbejdesliv og tenderende ADHD energiniveau, krævede det alligevel og jeg deltog i Kronborg IM og Øresund Triatlon 2015.

Og det var FEDT. Super stævner og tider jeg kunne være bekendt.

Mange nye opgaver med personlig coaching

Pausen som triatlet på de fulde distancer på ironmanniveau, gav mig tid til at inspirere andre med at nå lignende ambitiøse mål, gennemgå andre seriøse forandringsprocesser, arrangere træningsrejser og meget mere.

Tjek Henrikleth/coaching - måske er mit PERSONLIGE KICKSTART forløb noget for dig, hvis du ikke ønsker træningsmæssige udfordringer.

________________________________________________________

Min historie

Leder du efter inspiration til dit kommende træningsprojekt, så kan du herunder bla. læse om min træning mod min første ironman i 2010 og    igen 2011.

En rejse der tog sine første skridt i 2008, hvor jeg på en coachinguddannelse legede med tanken om denne bedrift. Dette blev starten på en seriøs personlig forandringsproces, der med garanti har været med til at gøre mig, til den jeg er i dag.

At træne til og gennemføre en fuld Ironman kræver en ny livsstil for en periode.

De fleste ville kunne træne sig op til sådan en præstation, men du skal vide, at det på det niveau kræver et utroligt stort commitment, en masse tid, en masse viden, en god plan, samt et stærkt mentalt fokus.

Læs artiklen "En rejse til sindets yderste afkroge" ved at klikke på billedet nedenfor:

en rejse til sindets yderste afkroge artikel

Jeg har været intenst fokuseret på at nå disse træningsmæssige mål de sidste år og det var en fantastisk rejse. Men tiderne skifter og familieliv og karrieren skal igen have min tid, mit nærvær og fokus fremover.

2014 står den på Ironman 70.3 Kronborg - det glæder jeg mig super meget til, da det passer perfekt til min tid og temperament i år.

Det er måske godt for dig, for jeg tager endnu et år, hvor jeg rådgiver, coacher og supporter kommende ironmantriatleter / elitemotionister med at komme hele vejen til målstregen.

______________________________________________________

im super

14.08. 2011 gennemførte jeg min 2. Ironman.

3,8 km svøm - 180 km cykling og 42,2 km løb.

Samlet Tid: 11.48.

Det var en sindsoprivende, fanstastisk - smuk dag, der kvaste mig på den fede måde. Tak for støtten, hilsnerne og alle tilråbene ude på ruterne.

Her kommer beretningen om selve dagen og længere nede en personlig beretning om det vanskelige valg efter en krævende og turbulent tid.

Jeg håber på at kunne inspirere dig til at tage de rigtige valg i forhold til dine personlige målsætninger og værdier, og håber på at du vælger, det der er vigtigst.

God læselyst.

Henrik

 

Svømningen: De sidste dage gik jeg tidligt i seng og stod tidlig op. Jeg kunne derfor vågne frisk og udhvilet kl. 5.00 og pakke det sidste og kører til Amager strand. Jeg følte mig 100 % klar. Fysisk og mentalt til denne dag.

Bang starten gik, og 200 mand løb i vandet. Svømningn blev urolig da jeg pga. vand i brillerne i starten kom lidt tilbage i feltet. Vi svømmede hulter til bulter og der var mange små afbrydelser. Der var kraftig strøm på den sidste del at ruten under broen, der skulle dælmes svømmes til for at komme frem.

Jeg elsker ellers svømmedelen og fokuserede på at spare benene og give den fuld kraft med hvert armtag. Jeg ville huske at orientere mig ofte, så jeg ikke svømmede i zig zag. Det gik godt.

Tid: 1.13


Cyklingen: Jeg havde sku gode ben, ny cykel og glædede mig til at få gang i benenen. Jeg var på første rundte meget konservativ, og kørte med 32 i snit. Fyldt med en blanding af frygt og respekt - da jeg vidste, jeg ikke havde trænet lige så længe i år som sidste år. (og fordi jeg sidste år, var rimelig træt efter cyklingen..)

Der var en pokkers vind, men ellers var temperaturen super! Jeg spiste 4 barer, indtog 1-2 gel i timen og 2 salttabs i timen. - min store frygt og udfordring er dehydrering og salt-elektrolyt-mangel. - Det betyder at sukkeret ikke kan blive transporteret ud til musklerne, og derfor kan du både gå sukkerkold og vitaminkold. - jo varmere det er jo mere vand og salte skal du have i forhold til sukker.

Efter middag kom varmen. - og på den sidste del kunne jeg fornemme kramper. = flere salttabs.

Jeg cyklede af på de sidste 10 km ind mod byen, og gennemsnit for hele turen blev 31,5 kmt. Alt ialt en god tur, hvor jeg gjorde alt det rigtige.

Tid: 5.44


Løbet: Så startede min kamp! Jeg vejede 81 kg på dagen, og min kropssammensætning er ikke skabt for de lange løbedistancer.

Solen varmede kbh og jeg svedte som en gal. Jeg vidste at de næste 4-4,5 timer ville blive en kamp, der ikke kan beskrives. Jeg løb allerede med store udfordringer efter 10 km, og jeg bedte til at jeg snart havde løbet de 20 km. Det er på en eller anden måde de værste.

At se skiltet hvor der står at du mangler 37 km løb! Og du faktisk er klar til at smide dig på sofaen.

De næste 10 (fra 22-32) lukker jeg virkeligheden ude, ( kan faktisk ikke huske dem) og har nemt ved det, da jeg nu er så presset, at jeg er ligeglad med den og dem der er omkring mig.

Sandhedens time: I denne nærmest meditative tilstand - forsøger jeg at kalde de bedste oplevelser frem jeg har haft, hvor alt er godt og tænker her på alt det jeg elsker og som jeg vil gøre, værdsætte og bruge tid på, når jeg er tilbage i livet.

- Det er den periode jeg kalder sandhedens time, som for mig er det rene råmateriale jeg indeholder, og hvor det inderste viser sig. Den jeg er - den jeg vil være, mit formål og det jeg vil udfylde min tid med her på jorden. - det lyder religiøst - og det bliver det næsten også. Du kommer i en tilstand, hvor du i vågen tilstand - kommer i kontakt med dit inderste - og du har god tid til at kigge dig omkring..

De sidste 10 km var jeg kvast og jeg havde ikke mental energi til at visualisere noget som helst. Jeg tænkte kun - nu skal jeg hjem! Cilla og Rebecca venter på mig ved målstregen. Nu skal jeg hjem.

Og det kom jeg :-)

Tid. 4.39.

 

Afsluttende:

Et af mine største indtryk er festen, der er omkring dig. Forestil dig, at du de sidste 5-6 timer har siddet alene på din cykel og trampet afsted på en lille skovvej i nordsjælland og pludselig vågner op midt i Københavns gader med 100000 tilskuere!! Det er vildt og overvældende!

Den helt unikke oplevelser er: at så meget smerte, træthed, håb, frustration og indvendigt helvede - bliver akkompagneres af sang, glade tilråb og folkefest rundt om dig - 360 grader - 2 meter ved siden af dig til alle sider.

En fest du kan forsøge at være del, hvis overskudet er der. - hvis du er super godt løbende og hvis det er vigtigt for dig.

Festen hjælper i begyndelsen! Du bliver distraheret fra trætheden. Stemmerne og smilene fra dine venner og familie, og de andre løberes venner og familier, får dig til at smile i begyndelsen. - Men efter nogle timer bliver det også hverdag, og til sidst er det bare høje lyde.

Det er så sindsygt!! - og i takt med du bliver mere og mere udmattet, dine ben og krop bliver kvast, stiger stemningen!! Kontrasten forøges!

Og pludselig løber du de sidste 200 meter, sidste sving, der er målstregen, du løber dine sidste skridt, hvor alle råber dit navn..

Du nåede målet!

_________________________________________________

En personlig beretning

Overvejer du et lignende mål, og står du i en del af livet, hvor der er andre end dig selv.. kan du måske hente inspiration i denne beretning.

I den kommende personlige beretning, kommer jeg ind på de tanker, omstændigheder og værdibaserede valg, jeg var nød til at tage stilling til i forhold til tankerne om endnu en ironman:

1) Ville jeg prioritere en ny træningsproces i 2011 og gennemføre 14.08.11

2) Og hvis JA - hvordan ville jeg kunne få ironmantræningen til at gå op med mine vigtigste værdier og prioriteter i livet?

 

Målsætningen og tanken om at jeg skulle træne op til en ny ironman, var var en proces, der begyndte igen efter nytår i januar 2011, hvor jeg igen følte, at der skulle ske noget målrettet med min træning.

Jeg var dog efter min debut i 2010 ikke indstillet på at træne op til dette ambitiøse mål igen, da jeg vidste, hvad det krævede, og fordi jeg vidste, at mine tidsmæssige og mentale resurser ville blive anderledes i 2011.

Personligt var omstændighederne udfordrende i 2010, og vi var ved at finde hoved og hale på, hvad vi skulle på hjemmefronten.

Efter nytår boede Karin og jeg nu hver for sig, og havde generelt en fin og respektfuld proces. Men opgaven var ny.

Delefar: Som ny delefar, havde jeg kun et mål, hvilket var at der skulle være den opmærksomhed og tid til børnene, der var brug for.

Så måtte personlige og karrieremæssige initiativer vente.

Jeg anede ikke hvor meget tid jeg kunne få til træning, og rent økonomisk var det ligeledes nyt. Dette betød at jeg var nød til at arbejde både med lærergerningen og med mine events og coaching, hvilke alle er jobs, jeg holder utrolig meget af.

En jobsituation der er langt fra 8 - 4 - Du har flere ferier og mere råderet over din tid som lærer. Jeg har derfor mulighed for at hente børnene tidligere end andre, dels fordi jeg har tidligere fri, og det er noget at det vigtigste jeg ved. At hente tidligt.

Træningsevents for virksomehder og sportshold: Mit firma betyder, på den anden side, at det hele løber rundt, men at jeg pludselig har en masser ekstra opgaver i perioder.

Jobsituationen gav mig dog mulighed for at planlægge de fleste af mine events og coaching, således at jeg kunne fylde det ind i de dage, hvor jeg ikke havde Cilla og Rebecca.

Det passede mig faktisk godt. Så knoklede jeg igennem, når jeg var alene og kunne være verdens bedste far, når jeg havde pigerne.

Genopbyggede min grundform i første kvartal 2011

I løbet af foråret trænede jeg så meget svøm og løb jeg kunne, når jeg var alene, og min plan var at se tiden an og tage beslutningen, når jeg havde en fornemmelse af hvordan hverdagene og det hele ville køre.

I denne del af træningsfasen er det fint med mange, hyppige træningspas, bla. fordi kroppen ikke er klar til mere.

Sommerferien kunne hjælpe lidt. Jeg vidste bla. at jeg havde en lang sommerferie, hvor jeg kunne træne igennem, men at disse 6 uger næppe ville kunne gøre den store forskel.

Det blev et godt forår - Vi lærte at være bo hver for sig, at få det bedste ud af det - det var det afgørende for, at jeg så småt begyndte at tage tanken om IM op igen.

En god familiedeling: Karin og jeg fokuserede begge på, at vores nye situation skulle være prototypen på den gode familiedeling (det gik for det meste..:-), og hjalp hinanden på kryds og tværs.

Vi havde faste dage og ture, hvor vi alle var sammen. - Det har vi i øvrigt stadig - og det giver familien det lim, der får det hele til at være ok.

På grund af dette samarbejde og den relative smertefrie proces, fik jeg mere og mere energi og mentalt overskud igen. Jeg begyndte at tro på, at det kunne lade sig gøre og glæden ved det hele kom tilbage i takt med foråret og oplevelsen af, at det hele gik den rigtige vej.

Men HVORFOR? Når du går igang med et stort personligt projekt skal du have gjort dig helt klart, hvad det betyder for dig dels, hvad det betyder for dig i fremtiden at opnå målet, men især hvad og hvordan processen vil påvirke dig, dit liv omkring dig og din udvikling mens det står på.

Jeg oplevede på egen krop og psyke, hvad den sidste ironman proces betød og havde af indvirkning på ALT hvad jeg lavede i 2010!

Dette og flere andre gode grunde er nok til at vide, at en ny periode med struktureret træning og et MEGA motiverernde mål er en ingrediens jeg meget gerne vil have i mit liv igen.

 

Tanker, masser af følelser, personlige ambitioner og målet med året.. - det hele snurrede rundt i perioden omkring marts.

Men et af de afgørende dryp på vægten, var invitationen fra Thomas Veje Olsen - manden bag ChallengeCopenhagen.

Da jeg som afslutning på mit samarbejde vedr. coaching af Direktøren for Challenge Copenhagen blev inviteret med på en fribillet, krævede det nu en beslutning.

Det blev et ja. Det kunne jeg ikke sige nej til, nu på et tidspunkt, hvor vores familie og hverdag havde fundet sin nye rytme, og jeg vidste hvad jeg havde af resurser og muligheder, og at jeg havde en rimelig god form at arbejde videre med. Tiden var lidt kort. Vi var i marts-april måned.

Oven i det var rigtig mange i mit netværk i mellemtiden nu også blevet motiveret at dette mål, og trænede som bare fanden. Det betød at jeg ville have masser af træningsmakkere, som jeg vidste betød meget for hele den følselsmæssige del af træningen.

Træning og venner: De mange timer på landevejen og i havet, ER nu bare sjovere når du følges ad med nogle gode venner, og istedet for at føle sig som palle alene i verden, som jeg gjorde sidste år, da ingen jeg kendte var inde i Triatlon , kunne jeg nu slå to fluer med et smæk.

Jeg kunne nu både træne og være sammen med nogle af gutterne.

En jack D efter grillen. Derudover var en af mine klausuler for min aftale med mig selv om dette projekt; at jeg ville ikke undvære og ofre de sjove aftener i venners lag - de hyggelige sommeraftener - havefesten, påskefrokosten, osv. Jeg villle ikke leve lige så kompromiløst denne sommer som sidste år. Der skulle være plads til et par grillaftener med kolde øl og en Jack D efter grillen, og intentionen var, at de egentlig ikke skulle kunne mærke, hvor seriøst jeg trænede. Jeg ville ved disse anledninger forsøge at tage sportsmandskasketten af og være som alle andre. Det synes jeg lykkedes og det var vigtigt!

Hjælp: Jeg vidste at der kunne være dage med tidsmæssige udfordringer, men jeg vidste også at jeg ville få den fornødne opbakning fra Karin. Hun var med ved sidelinjen hele sidste år og kunne se hvad processen og målet gjorde ved mig sidste år.

Tak: Derfor skylder jeg også Karin en stor tak for hendes evige tålmodighed og fleksibilitet, når jeg havde fået overbooket nogle dage, eller når jeg ekstraordinært skulle træne i vores ferie, her til sidst.

Selve træningen vil jeg spare jer for i denne omgang. Jeg kan kun sige, at alt kan lade sig gøre, men det kræver, at du virkelig vil det, og at du er god til at lægge puslespil. Hver dag!

Tak for din tid.

Henrik

Mit første delmål: Øresund Challenge

26.06.11 lavede jeg en halv jernmand - Tid:

  • 32 min. - 2 km. svøm
  • 2.40 - 90 km. cykling
  • 1.45 -21. km. løb

Føler mig klar, ingen skader og humøret i top :-)

 

Herunder er beretningen fra min første Ironman sidste år.

Bliver du inspireret og får du lyst til at udvikle din egen træningsmæssige udfordring, vil jeg gerne hjælpe dig. Jeg coacher Oliver mod sin første ironman, og det er et meget spændende og hygggeligt samarbejde.

Det gir mig så meget blod på tanden det her. Det gør mig glad helt inden i, helt igennem lykkelig!! Du skal vide at jeg virkelig sætter pris på din hjælp!!! Det har været en ren fornøjelse at have dig med fra starten! Uden dig var jeg stoppet for længst , skadet eller en røv langsom kartoffel! Mange tak for al hjælpen !

Hilsen Oliver - Sendt fra iPhone

__________________________________________________

16.08.10: Hermed en særlig tak til familie og venner for den fantastiske støtte og opbakning før- under og efter løbet i går søndag. Her gennemførte jeg CPH Challenge.

 

3,8 km svøm - 1.14

180 km cykling - 6.06 - inkl. 2 punkteringer.

42,2 km løb - 4.38 - inkl. en hulens masse kramper :-)

Tid med tøjskift: 12 timer, 14 min og 28 sek.

TAK! Henrik

I det følgende herunder, vil I kunne læse om dagen og dens op og nedture.

Tanker fra processen og dagen:

Dagene op til var jeg noget af et nervevrag. 10 måneders træning kunne gå i vasken hvis jeg ikke var fuldt fokuseret på at spise, sove rigtigt - og ellers undgå at komme til skade.

Jeg havde et stort event dagen før med en fodboldklub fra Odense. Aldrig har jeg sparret mig så meget i en undervisning. Det lykkedes mig alligevel at vrikke om, da jeg i et bevidstløst øjeblik sprang ned fra bokseringen i Fitness.dk på Nygårdsvej. NEJ!!! tænkte jeg mens musikken buldrede og deltagerne boksede løs..

Men men.. smerterne fra anklen fortog sig i løbet af eventet og jeg kunne ånde lettet op, da jeg takkkede deltagerne for den gode indsats og sagde farvel.

Selve dagen:

Sov hos Rasmus og vågnede kl. 04.30. Op - morgenmad og afsted. - pisse regnvejr! Fandt ud til Amager Strand. Fandt frem til start, klædte om og varmede op.

Fandt det rigtige mindset! - Jeg ville tænke aggressivt fra starten! De andre var IKKE bedre end mig, jeg har det præcis som man skal have det på sådan en dag. Jeg ville placere mig forrest og kun lade de hurtigere overhale mig i den kaotiske svømmestart, hvor vi var 400 der spang i vandet.

Det lykkedes!

Svømningen gik over alt forventning. Jeg tænkte konstant og hvert sekund: Husk det er her, jeg kan spare benene - brug nu armene! gange 1000! - Jeg vidste at marathonen ventede om 7 timer, så jeg skulle være 100 % fokuseret på at lade benene hvile i de 4 km svøm.

Cyklingen var total optur! Energien i benene var fantastisk og jeg var virkelig imponeret over så meget restitution, hvile og en fokuseret svømmetur kunne gøre! Fantastisk!! Jeg spiste energi, drak drak og drak og overhalede en masse.

Det kørte virkelig lige indtil jeg pludselig registrerede noget. bump bump?? hva satan var det. Jeg kiggede ned og !!nejjj!! baghjulet var fladt. !

Jeg havde en uge forinden skiftet dæk, så jeg kunne undgå punkteringer.

Jeg kan intet lave eller reparere - så jeg ville give min højre arm for at den cykel bare ville holde. Jeg havde i hele træningsfasen kørt med punterfri dæk og var aldrig punkteret.

Det gjorde den ikke og jeg måtte bremse i mit gode Flow og få skifteslange og værktøj frem mit på en lille snoet øde skovvej.

Efter 6-7 laaaaange minutter lod det til at baghjulet var på plads, og jeg kom afsted igen. HVad var nu det? Der lugtede af brændt gummi!!

Hjulet sad fuldstændig skævt og kørte mod stellet. Af igen og justere.

Op igen og videre.

Mentalt var det nu en udfordring og komme over den episode og fokusere på at det hele var ok, og at jeg nok skulle komme under de 12 timer der var min plan. - jeg skulle bare løbe lidt hurtigere...

Endelig når jeg frem til en energistation og får pumpet hjulet op på de 8-9 bar, der gør det muligt at holde mine 31-32 i snit.

Efter ca 130 km - ca samme sted som første gang - var det nu forhjulet der punkterede. Nu var jeg dog ikke så rusten mere - men tilgengæld helt hjernedød at påbegynde slangeskiftet i en indkørsel med GRUS!!

Opdagede at der kom grus ind i dækket og begyndte febrilsk at tørre slangen af med bævrende hænder siddende i hug med en krop der var godt oppe at køre.

8 min efter sad jeg på sadlen igen - og nu var jeg rasende. Nu skulle der cykles og een eller anden skulle straffes..

Jeg fik et kørt mig op på et snit på 35 kmt og følte mig egentlig godt tilpas - godt presset i sær på hjemvejen mod Kbh ved bakkerne ved lyngby. Det føltes rigtigt, selvom jeg godt vidste at det ikke var det klogeste. En kamp mellem følelser og fornuft.

Her vandt følelserne og jeg må se i øjnene at jeg kom til at cykle for stærkt.

Da jeg skiftede cyklen ud var mine ben godt flade - og så ventede der de 42 km. ..

I teltet fik jeg hurtigt skiftet - fik pulsur på, lårbind - støttebind til højre lår - der jo havde været skadet de sidste 8 dage frem til dagen.

Kompressionsstrømper og lidt energi at drikke. Jeg var kun lige kommet ud af teltet da jeg hørte boksefolket juble- der er han!!!! HENRIKKKK JJJIIIIIHAAAA  osv. Og så kan det ellers være at det var med at få smilet frem og virke overskudsagtig.. :-)

Det var jeg faktisk også helt ..... frem til 7 km mærket... så kom den første krampe- i højre baglår. Jeg hakkede hælen i jorden og strak ud. 11,12, 13 sekunder - så var den væk. - op i fart igen.

Herfra gik det hurtigt ned af bakke. Fysisk og mentalt. Jeg anede ikke hvordan dette her ville ende. Jeg vidste at jeg ville komme i mål, men jeg havde ikke regnet med, at jeg ville være SÅ presset så hurtigt.

Det gik egentlig op for mig at dette skulle blive en laang krig, da jeg så på skiltet at jeg havde løbet 7 km. Og at jeg næste gang jeg kom her havde klaret 22 og jeg næste gang havde klaret 37... satme noget af en tur med stegte ben, tænkte jeg.

KOM SÅ HENRÍK hørte jeg pludselig og jeg var igen mentalt opmærksom på at der var folk omkring mig. Nu var det igen boksefolket, men nogle andre, der havde taget plads nede ved Nyhavn. Jeg fandt en passende grimasse og vinkede mens jeg med en fart på ca 10,5 i timen passerede 100 vis af mennesker, der alle heppede og klappede.

Første gang jeg blev lidt forskrækket over hvordan jeg har måtte have set ud, var på en energipost 12 km inde i løbet ved lange linie. En af de frivillige spurgte mig om jeg virkelig kun var igang med den første runde!!! Tak sagde jeg - ser jeg så presset ud... Anden gang var da jeg hørte en pige fra een af siderne udråbe: aj mor!! se lige ham der! han sveder jo heeeelt vildt!!

Jeg fik masser af energi ved hver post og åd nogle saltpiller. Det var virkelig blevet varmt kl. 17 og jeg fik kramper med jævne mellemrum.

Jeg havde på forhånd aftalt med mig selv at der ikke var noget der hed at gå! Og at jeg kun måtte stoppe ved kramper for at strække ud.

Til de af jer der ikke har prøvet af få kramper i baglåret, kan jeg sige at LÅRET bestemmer! Du løber ikke videre! Jeg fik også kramper i læg og forlår - men dem kan man løbe videre med. De går væk af sig selv.

Men ikke baglårene.

På et tidspunkt var jeg så presset at jeg mentalt kunne abstrahere fra at der stod publikummer lige ved siden af mig når krampen kom. Min blufærdighed og pinsel over at måtte afbryde løbet, betød at jeg løb lidt langsommere når der var mange mennesker, da jeg fik krampe inden for 5 sekunder, hvis jeg løbe mere end 10 km i timen. Det var nu ligegyldigt om der stod folk når jeg måtte hakke hælen i og strække.

Det gav dejligt med input til tankerne, da en kvinde på 35 kom hen til mig under en krampe, og nærmest viskede mig helt ind i øret mens jeg hang med overkroppen ned over knæet --- jaaa jaa super godt det der! bid smerten i dig!

- hvortil jeg stønnede tak, vred mig op igen og fortsatte.

Opturen.

Pludeselig begyndte jeg at blive stabil. Jeg kunne holde 9,5 km i timen uden at få kramper. Der gik nu 10- 15 min. mellem hver krampe og jeg blev total positiv da jeg mærkede at der var et loft for smerten.

Nu kunne det ikke blive værre og jeg kunne stadig løbe.

Jeg besluttede mig for at droppe min sansning i nuet, og så så forsøge at fokusere på følelserne jeg ville få når jeg var i målzonen.

Mine tanker kredsede nu om at jeg skulle ind til Cilla, min datter på 4 år og holde hende i hånden. Jeg besluttede mig for at tænke og visualisere dette øjeblik og holde fast i det så længe jeg kunne.

Jeg ved ikke hvor længe jeg har løbet med det billede, men jeg kan fortælle at jeg blev afbrudt og kom til "bevidsthed" da jeg pludselig så min nære vennekreds der var kommet frem for at heppe på den sidste omgang!!

Shit det var fedt! Jeg fik total optur og ikke nok med det! Da jeg kom ned på den sidste tur så jeg mine forældre krydse vejen, ved den sorte diamant. Nærmest fatamogana agtigt. zombieagtigt drejede jeg hen mod dem og fik en krammer, og fremstammede at det var fedt nu og jeg ville være ved målstregen om 40 min. - der var nu gået 4 timer og jeg måtte se i øjnene at målet om at komme under 12 var urealistisk.

Da jeg havde accepteret dette faktum ville jeg nu bare nyde de sidste 6-7 km. Den følelse og de tanker der løb gennem mig i disse minutter var jo et af mit livs mest sjældne øjeblikke. Der havde jeg aldrig været før - og ville aldrig komme der igen.

På den sidste strækning fulgte bokseholdet mig afsted. Anført af Rene, der har været en rigtig god støtte i hele processen.

Den sidste km klarede jeg alene og nu kunne jeg høre musikken..

Musikken blev højere og menneskemængden blev tættere. Alle råbte Henrik!! - jeg fandt ud at det var fordi der stod navn på skiltet jeg havde på maven ..:-)

- og pludselig der i mængden kommer min far løbende ud. Og med Cilla i hånden!! Jeg bliver pludselig let i kroppen og jeg opdager at jeg begynder at grine.

Jeg fik fat i Cillas hånd og hun så spørgende op på mig med et kæmpe smil og store øjne. Jeg husker at jeg råbte: "Er du klar til at hjælpe far over målstregen? KOM SÅ!! - og så løb vi!

 

Henrikleth.com | Livjægergade 44 | 2100 Kbh Ø | T: 27 28 41 22 | Email: henrikleth@henrikleth.com | CVR 30255712